|
Sp: Er Ambrogio sikker?
Sv: Ja, men vi tilråder, at man ser efter, at der i haven ikke er sten eller
genstande, som er mindre end 10 cm, da disse vil kunne forårsage skade på
kniven. Desuden skal robotten holdes uden for børns rækkevidde.
Sp:
Hvad sker der ved pludselig strømsvigt i kantledningen eller ved kortslutning?
Sv: Ambrogio standse øjeblikkeligt og vil, så snart der igen er strøm, fortsætte
med at slå græsset.
Sp: Min have
er på en bakke. Kan Ambrogio klare hældningerne?
Sv: Ja. Ambrogio kan uden problemer klippe græs på plæner med hældninger på op
til 27°-30° (afhængigt af modellen), uden at farten eller effekten mindskes og
uden risiko for, at den vælter. Vi anbefaler i dette tilfælde, at der anvendes
hjul med kløer.
Sp: Hvor lang tid tager
det at oplade batterierne?
Sv: På de automatiske modeller leder Ambrogio efter sin ladebase, og starter
igen efter cirka tre en halv time. Derimod skal de halvautomatiske robotter
bæres hen til ladestationen, og det tager ca. 3 timer, før de kan bruges igen.
Sp: Hvor lang tid tager det at
slå græsset?
Sv: Ambrogio klipper cirka 300-400 m² på en driftstime. For at opnå et optimalt
resultat med en flot klippet plæne, anbefaler vi, at man lader robotten klippe
plænen hver dag (Ambrogio skiller sig således ud fra de traditionelle
plæneklippere, som bruges én gang om ugen). Vi anbefaler, at de halvautomatiske
robotter klipper plænen mindst tre gange om ugen.
Sp: Kan Ambrogio slå plæner med
højt græs?
Sv: Ambrogio er udviklet til at holde græsset i den ønskede højde. Hvis græsset
er højere end 2-3 cm i forhold til kniven, skal den runde klinge hæves, og
herefter sænkes igen de efterfølgende dage. Ellers skal plænen klippes manuelt,
før robotten anvendes.
Sp: Hvor lang tid holder batterierne?
Sv: Det afhænger meget af forholdene på plænen og størrelsen på området, som
skal klippes. Hvis batterierne bruges korrekt kan de holde i over 2 år. Prisen på batterierne er dog overkommelig, og er især meget lavere end
udgifterne til forbruget til en almindelig plæneklipper eller havetraktor.
Sp: Kan Ambrogio slå græs i regnvejr?
Sv: Ambrogio bør ikke klippe græs i regnvejr for ikke at ødelægge græsplænen.
Modeller med regnsensor kan programmeres til, at de kører tilbage til ladebasen
med kniven standset.
Sp: Kan man variere klippehøjden?
Sv: Ja, klippehøjden kan indstilles til mellem 2-10 cm (afhængigt af modellen).
Sp:
Er kantledningen sikker, eller kan man risikere at få stød på den?
Sv: Ambrogio er helt sikker, da der i kablet kun løber en svag elektrisk strøm,
som robotten bruger til at genkende sit arbejdsområde.
Sp: Må jeg grave kantledningen ned?
Sv: Ja, kantledningen må gerne graves få cm ned i jorden. Vi anbefaler dog, at
den ikke nedgraves mere end højst 3-4 cm, da signalet er kraftigere, hvis
ledningen ligger så tæt som muligt på områdets overflade. Desuden skal ledningen
ligge oven på jorden to meter før ladebasen.
Sp: Hvordan kan Ambrogio vide, hvor den skal slå græsset?
Sv: Sensorerne på Ambrogio er i stand til at opfange signalet, som går via
kantledningen langs kanten af haven, og sådan afgrænses arbejdsområdet. Modellen
med græssensorer genkender plænen, og kører ikke uden for denne.
Sp: Er robotten sikker for mennesker?
Sv: Ja, Ambrogio har certifikat på, at den lever op til EU bestemmelserne. Den
holder op med at køre, hvis den løftes op eller vælter, og kniven stopper
automatisk. Man bør alligevel huske på, at der er tale om en skærerobot, og man
skal derfor udvise forsigtighed ved brugen, især i nærheden af børn.
Sp: Hvad er skærebredden?
Sv: Afhængigt af modellen er skærebredden 25 cm, 29 cm eller 36 cm.
Sp: Hvor længe holder kniven?
Sv: Knivens levetid afhænger af græstypen og plænens størrelse. Den
gennemsnitlige levetid er cirka 2 år, hvis robotten anvendes i en have på 3000
m². Kniven er nem at udskifte, og fastgøres med 4 skruer. Kniven skal kun
slibes, hvis det er nødvendigt, og det er ca. hver eller hveranden måned.
Sp: Kan Ambrogios ladestation placeres overalt?
Sv: Ja, men man skal følge anvisningerne i manualen. Man skal sørge for, at
strømforsyningen er vejrbeskyttet og godt beskyttet mod vand og direkte varme.
Strømforsyningen skal desuden være godt ventileret.
Sp:
Hvordan skal robotten Ambrogio vedligeholdes? Hvad med rensning efter endt
sæson?
Sv: : Man skal regelmæssigt rense robottens underdel og kontrollere, at kniven
altid er skarp. Man skal desuden regelmæssigt smøre lejerne på forhjulene og
skæremotoren og sikre sig, at Ambrogio kører korrekt ind i ladestationen.
Efter endt sæson skal man, ud over alle de kontroller som skal udføres i henhold
til den almindelige vedligeholdelse, tage baghjulene af, smøre lejerne og bruge
vintergenopladningsættet, sådan at batterierne opbevares korrekt.
Vi anbefaler, at man får foretaget vedligeholdelse i forbindelse med
vinteropmagasinering på et af de autoriserede servicecentre.
|